Menu

Willie Bold en stor succes

image
01. maj 2021 kl. 06:53

Fodbold for de alleryngste er lig med leg, hygge og sjovt samvær. Alligevel kan det godt være svært at tiltrække børn mellem 2 og 4 år til fodbolden. Men måske Viborg FF Amatørafdeling har knækket koden med hjælp fra en rigtig god ven af børnene.  

-Vi har lanceret børnefodbolden for de yngste som ”Willie Bold” med reference til Viborg FF’s populære maskot, Willie. Det har vist sig at være en kæmpe succes med over 30 børn til den første samling.

-Normalt når vi inviterer til samling for de yngste, så kommer der omtrent en håndfuld, så det er en helt fantastisk opbakning, fortæller Anders Hall, der er børneudviklingstræner i Viborg FF amatørafdeling.

Og, ja – selvfølgelig kiggede Willie også forbi for at møde de mange nye fodboldspillere, der havde det sjovt i den lune forårssol.

Alle spillerne fik udleveret flotte trøjer med VFF-logo samt fik en hilsen med hjem med opfordring til at tage en ven med næste gang.

Der er Willie Bold hver mandag fra klokken 16.00-17.00.  

 

 

Luk